Photo of Jani Monoses

Jani Monoses

Interview holdt: Juli 2006

Bibliografi

IRC navn: janimo
Bopæl: Cluj-Napoca, Romania
Alder: 28
Stilling: CS Teknikker

Ubuntu Siden

Hvordan er du involveret med Ubuntu?

For det meste arbejder jeg på den afledte Xubuntu variant, og af og til med bidrag der ikke er relateret dertil (testning på bærbare og fejl-rapportering).

Hvor meget tid burger du på Ubuntu?

Jeg arbejdede mere eller mindre fuldtid gennem Dapper cyklusen; 7-12 timer om dagen afhængig af diverse faktorer.

Bliver du betalt for at arbejde med Ubuntu?

Nej.

Hvorfor blev Xubuntu’s XFCE indstillet så forskellig fra normen?

Den Gnome UI som bruges i Ubuntu virker meget intuitiv, og deres udviklere kom frem til det udseende efter mange overvejelser, så det virkede fornuftigt at efterligne dette, når det ellers var muligt. Vi prøver at gøre standart Xubuntu så let at bruge som muligt for folk, der ikke er vant til pc'ere eller kun til Windows systemer. Erfarne Xfce brugere kan og vil alligevel speciel indstille systemet, som de vil have det.

Der er kommet nogle forbedringer i XFCE for nyligt, så som Thunar. Hvordan har det været at arbejde sammen med XFCE udviklerne?

Det har været en blandet oplevelse. Med enkelte undtagelser (private emails) foregik al kommunikation via Xfce udviklings mailing-listen. Som altid kom der både meget venlige og nogle halv-bitre svar. Jeg prøver at ignorere vedvarende ævl (ikke let) og negative kommentarer, især da disse som reglen ikke har noget som helst teknisk indhold, og oftest opstår på grund af fejl kommunikation og misforståelser. De to største problemer, der har været, er at Xfce ikke rigtig har en deadline struktur, og så vidt jeg ved, at alle 5 eller deromkring hoved udviklere laver dette i deres fritid. Så medens fordelen ved at basere Xubuntu på deres udviklings version har været, at de har fået flere test resultater, der igen har genereret nogle forbedringer i kode-basen, så har det nok også gjort udviklerne lidt mere stressede end normalt. Alt i alt var det dog en god oplevelse for mig.

Hvordan vokser samfundet rundt om Xubuntu, som jo stadig er et ret ungt projekt, og ser du noget fremtidigt behov for at formalisere en struktur i stil med Kubuntu Comunity Council?

På nuværende tidspunkt ser jeg ingen grund til en formel struktur. Jeg har ikke noget grundlag for at sammenligne, men jeg tror at Xubuntu’s brugerere stadig er en del færere end Ubuntu og Kubuntu.

Hvem er jeres målgruppe for Xubuntu? Er det mest til folk med ældre eller langsommere maskiner? Er der nogen funktioner, som du tror vil appellere til nuværende Gnome og KDE brugere?

Oprindelig var Xubuntu ment som et rent system, der var let at vedligeholde på maskiner med mindre hukommelse. Det viste sig dog også at være rigtig godt til ’dumme’ terminaler. Xubuntu’s hastighed og enkelhed vil nok appelerer til både Gnome og KDE brugere, men det vil for det meste være et smags spørgsmål. Målgruppen er stadig de maskiner, som KDE og Gnome ikke kan køre ordentligt på.

Hvad arbejdede du på til Dapper?

Pakkede Xfce original data og daglige snapshots for at holde trit med deres seneste kode, da Xfce 4.4 ikke er officielt frigivet endnu. Jeg har sendt feedback, fejl meldinger og rettelser til original udviklerne i Xfce, når der opstod problemer i processen. Jeg har lavet ændringer til nogle få Ubuntu pakker for at få dem til at køre med Gnome biblioteker, da en af retningslinjerne for Xubuntu var, at kun bruge GTK applikationer. Holdt kontakten og koordineringen med forskellige personer, der har hjulpet med Xubuntu – samfundet, Canonical udviklere, kunstnere, dokumentations skrivere og tidlige brugerere.

Hvad arbejder du på for Edgy?

At rette de vigtige problemer som Dapper brugere støder på. Et af de helt store, hvis ikke det største, er at sætte en printer op. Vi håber dog på at kunne genbruge meget af det, Ubuntu er i gang med på det område. Et andet mål er at genbruge så mange af Ubuntu's skrivebords applikationer som muligt, uden at få problemer med ydeevnen. Dernæst er ænsket at gøre Xubuntu tilgængelig for brugere med handikap, ligesom Gnome og KDE allerede har til en vis grad. Andre forbedringer afhænger af hvad Xfce/Thunar laver af testning i mellemtiden. Alle disse planer bliver behandlet på Launchpad.

Hvilke funktioner vil du gerne have/have forbedret på Ubuntu?

Ud fra hvad jeg har set, så har Ubuntu stort set alt, hvad fri software kan i øjeblikket. Så jeg ville gerne se forbedringer på et højere plan, som ikke kun ville kommer Ubuntu til gode. Mit største ønske er (ikke overraskende) at få en ordentlig OOo eller et alternativ. På grund af ydeevne og kompatibilitets problemer, bliver OOo kun brugt i organisationer, hvor det, der kan spares på licenser, er større end udgifterne til det nye hardware, der skal købes, eller hvor regeringen bestemmer, at det skal bruges eller af FLOSS fans. Der er meget få (personligt kender jeg ingen), som vælger det, fordi det er bedre end, hvad MS har at tilbyde.

Bidrager du til FLOSS på anden vis?

Jeg begyndte at bidrage til FLOSS for ca 5 år siden med at sende et par små dokument rettelser til lkml og et par indlæg til Asmutils. Siden da har jeg indimellem lavet rettelser til forskellige projekter, jeg har været i kontakt med. Det største af disse er nok eCos projektet (et lækkert, gratis RTOS, der ikke har de store krav), som jeg brugte i mit sidste arbejde. Jeg skrev, men vedligeholder ikke længere, driveren til at skrive til Trident i Linux kernen. På uddannelsesfløjen er jeg en lidt involveret i en software gruppe, stiftet for nylig af studenter fra to universiteter i Cluj, med det formål at give andre studerende og med tiden underviserne et bedre kendskab til fri software. Rumæniens gymnasier og universiteter er stadig meget Windows baseret, og derfor er FLOSS langt mindre udviklet her end i andre Central- og Øst-Europæiske lande.

Hvilke vindues-manager/skrivebords miljø bruger du, og hvad kan du godt lide ved det?

Jeg har brugt Xubuntu i næsten to år nu. Der er som sådan ikke noget specielt ved det, som jeg godt kan lide, udover at det er let og brugervenligt. Efter jeg begyndte at bruge Ubuntu, har jeg også brugt Gnome ind imellem, og det er blevet meget bedre end, det var for 3-4 år siden.

Hvilke programmer bruger du dagligt?

Xfce4-terminal, VIM, Firefox og Thunderbird.

Hvilke pc'ere har du og hvad hedder de?

En bærbar 64mb, som jeg ikke bruger til andet end at teste Xubuntu, som hedder Piglet (Grisling), og en anden bærbar fra Canonical til at køre tests på. Den hedder Cavia.

Hvordan ser dit pc-skrivebord ud?

Standart Xubuntu 6.06 skrivebord, for det meste dækket af terminalen eller Firefox. Ingen fin baggrund eller specielle opsætninger.

Hvordan ser dit pc-område ud?

Forestil dig en grøn væg, og tæt op af den, et bord der er så lille, at det ikke roder, da der stort set ikke er plads til andet end den bærbare. Konsekvensen af dette er, at det daglige rod ligger på gulvet – men tæt på bordet.

Hvad drikker du når du arbejder på dine computere?

Vand – når jeg husker, at man bør drikke ind imellem, da jeg ikke ofte bliver tørstig.

Den Personlige Side

Hvor er du født og opvokset?

I Gheria (På Ungarsk hedder den Szamosûjvâr, det er mit modersmål), som er en lille by 45km fra, hvor jeg bor nu.

Hvilke minde har du fra din opvækst?

Det er ikke noget personligt, som er værd at nævne, og som ville kunne beskrives med få ord uden at miste kontekst og dermed indholdet. På den tekniske front, kan jeg huske, at jeg i en alder af 14, så et par linjer BASIC, som bestod af PLOT og DRAW, skrevet på et stykke papir, og hvor fascineret jeg var over, at det kunne få en pc til at tegne en trekant.

Gift, i fast forhold eller ledig-til-et-godt-hjem?

I fast forhold.

Børn og/eller kæledyr?

Ingen børn, to Cavies (marsvin).

Hvad vil du anbefale folk at se, hvis de besøgte dit hjemland?

Det kommer an på, hvad man kan lide at se eller opleve i et nyt land  Der er flotte bjerge og Danube deltaet er også lækkert.

Ynglings feriested?

For mig kommer det mere an på favorit mennesker end steder. Jeg holder af at stå på ski om vinteren og campere eller vandre om sommeren sammen med mine gode venner fra universitetet, men da de fleste nu bor i udlandet, sker det ikke nær så ofte som før.

Hvad har du en passion for?

Jeg plejede at være meget passioneret, når det kom til computere, men siden jeg for 7 år siden lærte fri software at kende, har det skiftet til en passion for frihed. Men drivkraften til denne passion, kommer stadig udelukkende fra computer relateret arbejde.

Hvad er succes for dig?

At være tilfreds med det jeg har lavet. Så successen stadig ikke er i sigte ;)

Hvem beundrer du mest?

Ingen specielt, men gerne folk som er skøre, smarte, modige, rare, kloge eller vel afbalancerede. Og gerne det hele på en gang – hvis det er muligt.

Favorit citat?

"Be the change you want to see in the world" ("Vær den ændring, du ønsker at se i verden") eller noget i den retning, tilskrevet Gandhi.

Ynglings mad?

Jeg tror ikke jeg har en favorit ret, men jeg er altid frisk på et glas frisk presset gulerods juice.

Hvad laver du i din fritid?

Jeg var sidst inde og se Manderlay, og den sidste bog, jeg har læst, var Twelve Chairs af Ilf og Petrov.

Anbefal en webside, der ikke er Ubuntu baseret?

Udover at læse diverse nyheds-sider ind imellem, så besøger jeg ofte slashdot, osnews, et par samlinger af online dagbøger (såkaldte Planets), men ingen af Web2.0 siderne endnu. Det vigtigste enkeltstående side er uden tvivl wikipedia.